Cannabidiol, eller CBD, er blevet mere og mere populær for sine potentielle terapeutiske virkninger lige fra reducering af stress og angst til hudpleje. CBD er tilgængelig i forskellige former herunder piller, kapsler m.m., men olier og tinkturer giver mulighed for mere tilpasset CBD-dosering og evnen til nemt at tilføje cannabidiol til din madlavning. Madlavning med CBD olie er ikke kun godt for din krop, men det kan faktisk også være sjovt og spændende.
Madlavning med CBD er let, men det kan stadig være lidt vanskeligt de første gange, da der er nogle ting, som du skal være opmærksom på. Vi har derfor fundet nogle tips, der kan hjælpe dig med at komme godt i gang.
Sådan kommer du i gang med at tilføje CBD til din madlavning
Det behøver slet ikke at være så svært at komme i gang med at lave mad med CBD. Når først du har investeret i en CBD olie, så er det bare med at prøve dig frem. Så længe du husker nedenstående tips og gode råd, så kan du roligt springe ud i at putte CBD i et væld af forskellige opskrifter.
Vær opmærksom på temperaturen
CBD kan være en ingrediens, som du skal tage nogle forbehold med, når det kommer til temperaturer. Opvarmning af olien kan øge oliens effektivitet, men alt for høje temperaturer kan også dræbe nogle af de aktive komponenter, hvorfor du skal være meget opmærksom på temperaturen. CBD vil begynde at fordampe ved temperaturer, der er højere end 70 til 80 grader. Du skal derfor ikke opvarme olien til mere end denne temperatur.
Desuden er det også en fordel, hvis du ikke placerer CBD olien på direkte varme. Opvarmning af olien ved for høje temperaturer kan resultere i tab af terpener, som er forbindelser, der arbejder sammen med CBD for at øge dets samlede virkninger. Opvarmning af CBD i for høje temperaturer har også en tendens til at frembringe mere af sin bitterhed.
Start småt og brug ikke for meget CBD
Når du først begynder at lave mad med CBD olie, er det alt for nemt at tilføje for meget CBD til en opskrift, hvilket normalt fører til en dårlig smag. Derudover kan det også være spild af selve olien, hvorfor det er bedre med at starte i det små – i hvert fald, når du starter med at afprøve madlavning med CBD olie.
Hvis du ender med at finde ud af, at du ramte den helt rette dosering allerede første gang, så kan du afprøve det igen uden at lave nogle ændringer. Du kan også prøve at putte mere i for at se, om det stadig vil være lige så godt. Dette kan nemlig hjælpe dig med at blive mere komfortabel med forskellige doser af CBD, så du kan foretage ændringer med fremtidige opskrifter. På den måde kan du få mest muligt ud af din CBD olie.
Læs også: Sund med CBD olie
Opbevar din CBD olie korrekt
Når du ikke bruger din CBD olie, skal du sørge for at holde den på et køligt og mørkt sted. Cannabinoider er følsomme overfor varme og lys, hvilket fører til en nedbrydning i styrke og kvalitet. Nedbrudt CBD olie vil ikke være lige så effektivt og kan føre til mere bitterhed.
Rør så meget som muligt
Uanset om du er i gang med at lave den ene eller den anden opskrift, så skal du sørge for at røre i CBD olien så meget som muligt – det kan meget vel være en del mere, end hvad du selv lige tror. Dette sikrer, at CBD’en bliver jævnt fordelt i hele blandingen (altså opskriften), så hver bid indeholder en god del af CBD olien.
En fordel at blande CBD olien i maden
Det anbefales altid at blande CBD olie i dine ingredienser for at opnå de bedste smagsoplevelser, men hvis du har en smule travlt, så kan du dryppe olien direkte på din mad. Det smager ikke lige så godt, men du kan stadig få de ønskede effekter. Frem for alt, så er det vigtigt, at du gør det, som du mener er bedst for dig. Jo mere fortrolig, du bliver med at bruge CBD olie i din madlavning, jo mere har du mulighed for at justere på de forskellige opskrifter samt lave egne specialretter, der smager godt og giver fordelene ved CBD.